Etiopiske piger med til grundstensnedlæggelsen af den nye SOS-børneby i Jimma

Børnebyen i Jimma 

En donation fra familien bag LEGO finansierer børnebyen i Jimma

 Børnebyen i Jimma

Takket være en donation på 20 millioner kroner fra familien Kirk - familien bag LEGO - kan 150 forældreløse børn og tusindvis af udsatte familier i Jimma-området få støtte fra Etiopiens fjerde børneby.

Der var repræsentanter fra Kirk-familien med til grundstensnedlæggelsen i Jimma
Familien Kirk støtter børneby til forældreløse og udsatte børn i Jimma 
Vi faldt for SOS Børnebyerne, fordi organisationens arbejde ligger fint i tråd med, at familien altid har haft tradition for fokus på børn. Samtidig synes vi, at det er et konkret og langsigtet projekt, som vi på tværs af generationer glæder os til at følge nøje,” siger Christina Johansen.

Hun deltog sammen med i alt 10 repræsentanter for familien i den officielle grundstensnedlæggelse i 2009. 


Børnebyen i Jimma kan huse 150 børn i alderen 0–14 år og består af 15 familiehuse. En SOS-skole til 600 elever giver plads til både SOS-børn og lokale børn. 

Jimma får også en SOS-børnehave, et socialcenter og en lægeklinik, som Jimmas sårbare familier kan bruge.

SOS Børnebyernes penge fra Danmarks Indsamling 2010 går til opførelse og drift af socialcentret.

Læs mere om projektet og Danmarks Indsamling.

Løft til hele området

Byggeriet af børnebyen har også givet et tiltrængt levebrød til mange lokale arbejdere, som sørger for, at bygningerne kommer op at stå. 

Når alle faciliteter tages i brug, vil over 600 børn dagligt modtage undervisning i SOS-skolen, som er indrettet med bibliotek og computerrum.

180 børn vil kunne gå i børnehave, mens det nye socialcenter sammen med en ny lægeklinik vil give hjælp til over 10.000 mennesker i Jimma. 
 

Udskriv siden Bookmark and Share