Susanne og Søren Pilmark er blandt de mange tusinde danskere, der som faddere hos SOS Børnebyerne er med til at give forældreløse og sårbare børn et andet sted i verden kærlige hjem og en tryg barndom.

Hvor længe har I været faddere?

Vi har i omkring 15-20 år været bidragydere hos SOS Børnebyerne, men det var først i 2007, at vi valgte at blive faddere. Så vi har været faddere i godt tre år.

Hvor mange fadderbørn har I?

Vi har tre fadderbørn: Felix på nu 17 år i Peru, Ang på 14 år i det nordlige Thailand og Arundatti på fem år i Indien.

Hvorfor valgte I at blive faddere?

Støtteformen med fadderskaber gør hjælpen meget konkret. Med et fadderskab får man et synligt bevis på, at hjælpen når frem, og at det nytter noget, at man er med til at gøre en forskel i et barns liv. Og så er det meget livsbekræftende og faktisk også hyggeligt at få billeder og beretninger om, hvordan det går med børnene og på den måde følge med i deres liv.

Hvorfor valgte I at blive faddere hos SOS Børnebyerne?

Det var oplagt, at det skulle være SOS Børnebyerne, vi skulle støtte. Først og fremmest fordi hjælpen går til børn, og fordi det er de allermest sårbare børn, man hjælper; dem, der ikke har nogen voksne, der kan tage sig af dem. Men vi har også valgt SOS Børnebyerne fordi, organisationen hjælper på den lange bane. Det giver god mening for os.

At Søren har siddet i SOS Børnebyernes bestyrelse i en periode, og Susanne er på kontoret på Amerikavej som frivillig to dage om ugen, har selvfølgelig også en betydning.

Hvad giver det jer at være faddere?

Det gør os glade at hjælpe andre.

Gør ligesom Susanne og Søren Pilmark. Bliv fadder