At det nytter, når danske faddere støtter SOS-børn, kan flere af de børn, der har nydt godt af hjælpen, tale med om.
Tesfaye føler sig heldig
”En af mine venner uden for børnebyen sagde engang til mig: ’Jeg ville ønske, at jeg også
havde mistet mine forældre, så jeg kunne bo i en børneby ligesom dig.’ Der forstod jeg virkelig, hvor heldig, jeg har været,” fortæller Tesfaye.
Tesfaye blev bragt til SOS-børnebyen i Harrar i Etiopien, da han var fem år gammel. Han havde mistet sin familie under hungersnøden, der ramte landet i midten af firserne. ”Behovet for hjælp på det tidspunkt var enormt. Folk døde omkring mig,” fortæller Tesfaye.
 |
| Tesfaye og en veninde fra børnebyen |
I dag er Tesfaye 30 år. Han har en bachelor i kemi og arbejder som kemilærer på en international skole i hovedstaden Addis Ababa.
”I SOS-børnebyen behøvede jeg ikke at bekymre mig om noget. Jeg kunne koncentrere mig om at gøre det godt i skolen. Derfor er jeg er nået så langt i dag,” siger Tesfaye.
Et sted at bede om hjælp
Maria på 12 år er vokset op i en familie, hvor både far og mor drak. Fra pigen var helt lille, blev hun udsat for overgreb og vold, men da SOS-børnebyen i Ayacucho, Peru, åbnede, var der et sted at bede om hjælp.
De voksne i børnebyen fandt, at pigen var så medtaget, at hun skulle fjernes fra sine forældre. Nu bor Maria i børnebyen og ser kun sine forældre sammen med voksne fra børnebyen, som sikrer, at hun ikke bliver udsat for flere overgreb.
Helt og aldeles forældreløs
Samuel har boet hele sit liv i SOS-børnebyen i Buru Buru, Kenya: "Jeg er helt og aldeles forældreløs. Jeg blev afleveret på dørtrinnet til landsbyen, da jeg var tre uger gammel. Derfor er landsbyen mit hjem. Jeg har ikke andre steder, jeg på nogen måde kan forbinde med hjem.”
"Jeg er faktisk ret stolt af at kunne sige, at det er en fordel at være vokset op i en SOS-børneby,” fortæller Samuel. ”Du har mødre, som virkelig går op i, at du har det godt. Ja, faktisk ikke bare én mor, men 15 af dem. For andre er det kun deres mor, som kan finde på at sige; ”det er koldt, du skal ha’ en trøje på. I SOS-børnebyen hører man det fra alle mødrene.”
Bliv fadder for børn som Samuel, Maria og Tesfaye