Trygge SOS-børn I SOS-børnebyerne er børnene trygge

Sunde og nysgerrige SOS-børn 

Maria på 12 år er vokset op i en familie, hvor både far og mor drak

Fra pigen var helt lille, blev hun udsat for overgreb og vold. Først da SOS-børnebyen i Ayacucho, Peru, åbnede, var der et sted at gå hen og bede om hjælp.

De voksne i børnebyen fandt, at pigen var så medtaget, at hun skulle fjernes fra sine forældre. Nu bor Maria i børnebyen og ser kun sine forældre sammen med voksne fra børnebyen, som sikrer, at hun ikke bliver udsat for flere overgreb.

Ayacucho ligger i det sydvestlige Peru og er en af de mindst udviklede provinser i landet. Den maoistiske guerilla-bevægelse Den Lysende Sti indledte sin årti lange revolution i Ayacucho i 1980, og det bærer området stadig præg af.

Trygge børn

Næsten alle i Ayacucho bærer på slemme historier. De voksne mindes frygten for at blive fanget i krigen mellem Den Lysende Sti og regeringsstyrkerne. Mange børn kommer fra familier i opløsning, eller de er alene hjemme hele dagen, mens forældrene arbejder.

Kontrasten mellem livet udenfor børnebyen og inde i børnebyen er slående. I børnebyen er alle børn super trygge, naturligt nysgerrige og sunde.

Det er ikke sådan, at folk er ved at dø af sult udenfor børnebyen, men børnene er tykke på en mærkelig måde, det hvide i deres øjne er ikke rigtig hvidt, og de fleste har dårlige tænder. Alt sammen er tegn på fejlernæring.

Udskriv siden Bookmark and Share