”En af mine venner uden for børnebyen sagde engang til mig: Jeg ville ønske, at jeg også havde mistet mine forældre, så jeg kunne bo i en børneby ligesom dig. Der forstod jeg virkelig, hvor heldig, jeg har været,” fortæller Tesfaye.
Selvom vi sidder indenfor, har den høje, mørke mand et tykt halstørklæde bundet om halsen. I Etiopien falder dagstemperaturen sjældent til under 25 grader, og for at vores gæster ikke skal fryse, har vi måttet forsyne dem med huer, handsker, halstørklæder og varme sokker.
Sammen med sin landsfælle Hirut har Tesfaye rejst fra Etiopien i det østlige Afrika til vinterkolde København for at fortælle om sin opvækst i en SOS-børneby.
 |
| Tesfaye kom til SOS-børnebyen i Harrar i 1985. Tesfaye er nr. fem fra højre, bagerst |
Reddet fra hungersnøden
Tesfaye blev bragt til SOS-børnebyen i Harrar, da han var fem år gammel. Han havde mistet sin familie under hungersnøden, der ramte Etiopien i midten af '80erne. Sammen med 50 andre forældreløse blev han bragt til børnebyen.
”Behovet for hjælp på det tidspunkt var enormt. Folk døde omkring mig. Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg blev udvalgt til at komme til børnebyen, men jeg tror, at de valgte de mest sårbare børn. De børn, der ikke havde nogen, der kunne tage sig af dem,” fortæller Tesfaye.
I dag er Tesfaye 30 år. Han har en bachelor i kemi og arbejder som kemilærer på en international skole i hovedstaden Addis Ababa.
”I SOS-børnebyen behøvede jeg ikke at bekymre mig om noget. Jeg havde en mor, der tog sig af mig, jeg fik nok at spise og var ikke bange for at blive forladt. Jeg kunne koncentrere mig om at gøre det godt i skolen, og jeg tror, at det er en af de væsentligste grunde til, at jeg er nået så langt i dag,” siger Tesfaye.
 |
| "Så gode kager har vi ikke i Etiopien", udbrød Hirut |
Hiruts første sportslagskage
Hirut og Tesfaye var blevet inviteret på besøg af SOS Børnebyerne Danmark for at fortælle om deres opvækst i en SOS-børneby.
De besøgte blandt andet Kirk-familien i Billund, der har doneret en ny børneby i Etiopien, Herlufsholm Skole og seminaret for SOS Børnebyernes frivillige i Odense.
Der blev også tid til at tage en rundtur i vinterkolde København og til at besøge H.C. Andersens hus i Odense.
Vi tog blandt andet Hirut og Tesfaye med på konditoriet La Glace i indre København, så de kunne smage en af de mest traditionelle danske spiser: Lagkagen. Hirut fik et stykke et konditoriets mest famøse kager, nemlig sportskagen.
SOS-børnebyen gav Hirut et bedre liv
Hirut er i dag 35 år, og hun arbejder i en international organisation, som især fokuserer på at give Etiopiens børn bedre uddannelse og sundhed.
Hun kom til SOS-børnebyen i Addis Ababa, da hun var seks år, sammen med sine to ældre søskende. Hun har aldrig kendt sin far, og da hun var bare et år, mistede hun sin mor.
”Da min mor døde, forsøgte min bedstemor at tage sig af os, men hun var meget fattig og kunne ikke forsørge os. Derfor kom vi til SOS-børnebyen. Jeg ved ikke, om jeg ville have overlevet, hvis jeg ikke var blevet bragt til børnebyen. En ting er i hvert fald sikker: Jeg ville have levet et meget andet liv – og nok ikke et særligt godt et,” siger Hirut.