Da Durand fra Burundi var seks måneder, mistede han sin mor. En venlig ældre nabokone tog sig af drengen, men kræfterne rakte ikke så langt som viljen, og da Durand var to år, flyttede han ind i en SOS-børneby.
Modtaget med åbne arme
Durand var underernæret, hostede og kunne ikke stå eller gå uden hjælp. Han var også meget indesluttet og kunne ikke tåle at høre høje lyde. Durand blev modtaget med åbne arme af seks SOS-søskende og en SOS-mor og fik hjælp på SOS-lægeklinikken.
I dag leger Durand
Gradvist blev drengen rask, lærte at gå og tale. Han begyndte at smile og lege som andre børn, og i dag er han nysgerrig og elsker blomster og farver. Han leger ivrigt med sine SOS-søskende og er endda begyndt at drille dem lidt.
Det bedste, Durand ved, er at danse til ringetonerne af en mobiltelefon.