I Bukarest vokser 53 børn op i en SOS-familie med tryghed, omsorg og uddannelse. Uden for børnebyen bor rigtig mange børn under elendige forhold, fortæller en dansk fadder.

"Vi sidder i taxaen, der kæmper sig gennem den håbløst tætte trafik i Bukarests gader. Taxachaufføren ryster beklagende på hovedet og slår opgivende ud med armene.
Vi er på vej til en SOS-børneby midt i Bukarest, og vi er spændte på at se, hvordan en SOS-børneby fungerer inde midt i storbyen.

Store spillekasinoer med appellerende lysreklamer inviterer til en glad aften på chancen for de få velhavende rumænere og udenlandske forretningsfolk, mens alle de mange udenfor kæmper for at holde skindet på næsen med mad, tøj, arbejde og bolig.

En tryg oase midt i storbyen

Taxaen standser i nærheden af Floreascasøen med udsigt til grå og triste boligblokke til den ene side og industribygninger til den anden. Vi stiger ud og finder børnebyens administrationen, hvor vi skal møde vores kontaktperson.

Mange familiehuse i traditionel rumænsk byggestil ligger spredt over et større område med masser af grønt græs og asfalterede veje. Vi er trådt ind i en oase, hvor der hersker dejlig fred og ro, og hvor et par hunde snuser rundt, men hvor intet affald overhovedet er at finde – ikke én stump papir.

Vi bliver budt på et glas vand og får mulighed for at fyre løs med alle de spørgsmål, der trænger sig på.

På sightseeing i børnebyen

En rundvisning i børnebyen bringer os forbi direktørens bolig, der er akkurat  som familiehusene. Hans opgave er at være den ansvarlige leder, og han er med til at udvælge og indsluse børnene i samarbejde med børnebymødrene, en socialrådgiver samt en pædagogisk rådgiver. Børnebymødrene kan altid henvende sig til ham, hvis der er problemer, de ikke selv kan løse, og han er i det hele taget SOS-mødrenes sparringspartner.

Den næste bygning, vi træder ind i, er børnebyens børnehave. En dejlig, rolig og venlig stemning, der udstråler varme og tryghed, møder os straks. I børnebyen er der p.t. kun 2 børn under skolealderen, så ud af de i alt 40 pladser i børnehaven, er de 38 besat af børn, som kommer fra området uden for børnebyen.

For hele Bukarest

Næste stop er ”SOS counselling and support centre for children and parents in Bucharest”, hvor vi møder tre unge kvinder, som arbejder I projektet. To af dem er socialrådgivere, mens den tredje er psykolog. Centret ligger inde midt i børnebyen, men det er fattige og udsatte familier fra hele Bukarest, som kommer i centret.

I Bukarest er behovet for hjælp og støtte til sådanne familier enormt. Personalet tager ud til de udsatte familier i de belastede områder og yder støtte og vejledning til dem.

Her i Bukarest lever mange familier uden fast tag over hovedet. Ofte er forældrene røget helt ud af arbejdsmarkedet og dermed også boligkøen og har brug for støtte til at ”få fat i tovet” samt kontakt til de sociale myndigheder.

De tre unge kvinder i centret er som alle i børnebyen præget af varme, overskud og engagement, og de kan næsten ikke blive færdige med at fortælle om projektet. Desværre må vi bryde op, da de har aftaler med nogle, og vi står tilbage med et oplevelse af, at her bliver der virkelig gjort en forskel.

Legebussen

Som et led i at styrke børnenes liv ude i familierne har SOS etableret en ”SOS-legebus”, som er udstyret med legetøj og spil til såvel udendørs som indendørs aktiviteter – et mobilt legecenter.

Bussen standser ved offentlige parker og hospitaler, ved børnehjem og ved de trøstesløse, grå betonboligblokke, hvor der laves mange forskellige sjove aktiviteter. Der bliver spillet teater, danset og lavet sportsaktiviteter, der kan bringe sjov og glæde ind i en trist og håbløs hverdag.

Doriel

Næste stop er i et af familiehusene, hvor vi møder femårige Doriel og hans SOS-mor Gloria. Doriel er det yngste barn i familien, der består af fem børn. Vi bliver vist rundt i et hyggeligt familiehus, hvor alt er pænt og ordentligt, men enkelt. Doriel bliver lykkelig for de bolde og legetøjsdyr, vi har medbragt som gaver og hjælper gerne med under rundvisningen. En glad og tryg dreng i en tryg og kærlig familie – det er ikke til at tage fejl af.

På Doriel værelse bor der tre børn med hver sin seng, skrivebord og stol samt et skab til tøj og legetøj. Ved hans seng står der bøger og tegnegrej, og nogle bamser i alskens farver kigger nysgerrigt på os.

En livsstil

Doriels SOS-mor har valgt at bruge sit liv på et fuldtidsjob som mor for fem børn i SOS-børnebyen. Det er en stor tilfredsstillelse at se børnene udvikle sig og få et godt liv og samtidig vide, at man har været med til at gøre en stor forskel for disse børn. Faktisk er det ikke kun et job, men en livsstil. SOS-moderen får en toåriguddannelse, som er både teoretisk og praktisk. Den omfatter bl.a. psykologi, sundhed og førstehjælp."