Forældreløse og sårbare børn over hele verden får en kærlig og omsorgsfuld opvækst i SOS-børnebyer. De får en uddannelse og bliver godt rustet til at klare sig selv i fremtiden. Som fadder kan du støtte og følge barnet gennem livet og på vejen mod et uafhængigt og godt voksenliv.
SOS-børn har ofte hverken familie eller navn, når de kommer til SOS-børnebyen. SOS Børnebyerne giver barnet et kærligt hjem og en familie - brødre og søstre samt en mor, som døgnet rundt sikrer trygheden.
Gennem fadderskaberne oplever børnene også, at der er mennesker på den anden side af kloden, som interesserer sig for deres liv og udvikling.
Mulighed for kontakt
Nogle faddere vælger at have personlig kontakt til barnet, hvis barnet kan overskue det og har lyst til det. Kontakten er frivillig fra begge sider. Minimum to gange om året får du som fadder tilsendt information fra SOS-børnebyen: Den ene gang om dit barn og den anden gang mere generelt om, hvordan det går i børnebyen.
Du får også tilsendt vores magasin SOS-NYT fire gange om året.
Et barn i en SOS-børneby støttes af faddere fra forskellige dele af verden. Et barn kan have op til fem danske faddere og højst 10 faddere i alt. At være fadder for et barn koster 210 kr. om måneden.