 |
| Lars Munch |
51-årige Lars Munch træder ind i SOS Børnebyernes bestyrelse.
SOS Børnebyerne giver sårbare og forældreløse børn over hele verden et trygt og kærligt hjem, og netop SOS Børnebyernes koncept tiltaler Lars Munch, fordi det er langsigtet, fortæller han:
”Børn er de absolut mest udsatte, og SOS Børnebyernes arbejde drejer sig ikke blot om at give en hjælpende hånd her og nu. Indsatsen er langsigtet for at give forældreløse børn en kærlig barndom, en uddannelse, et hjem og en familie. På den måde hjælper man dem til at skabe et selvstændigt og godt liv,” siger Lars Munch.
SOS Børnebyerne har de senere år trods dårlige samfundskonjunkturer oplevet fremgang, og i 2009 hjalp SOS Børnebyerne dobbelt så mange børn som i 2007.
”Det er en imponerende udvikling, men der er brug for at hjælpe endnu flere børn til at få en tryg opvækst. Det vil jeg gerne bidrage med, og det er derfor med stor glæde, jeg har sagt ja til at blive medlem af bestyrelsen for SOS Børnebyerne i Danmark."
Lars Munch har været administrerende direktør for JP/Politikens Hus siden 2003 og har tidligere arbejdet som direktør i Bonnier-koncernen i både Danmark og Sverige.
Lars Munch afløser Stig Andersen, administrerende direktør i Gyldendal.
SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet.
Som nyt bestyrelsesmedlem i SOS Børnebyerne har koncernchefen i JP/Politikens Hus, Lars Munch, netop været i Rwanda for at se og åbne landets fjerde børneby. Han glæder sig over, at hans frivillige arbejdskraft ser ud til at gå til et fornuftigt formål. Se filmen her: