Hermann Gmeiner med børn fra børnebyen i Daegu, Sydkorea
1949 - Nye standarder for forældreløse børn
Fire år efter afslutningen af Anden Verdenskrig er fattigdommen i Østrig stor, og det går særligt ud over de mange forældreløse og sårbare børn, der findes i landet efter mere end fem års krig.
Den medicinstuderende Hermann Gmeiner, der selv har mistet sine forældre i en tidlig alder, beslutter at tage sagen i egen hånd og begynder at arbejde for bedre forhold for de sårbare børn. Det sker ud fra devisen, at den bedste hjælp et barn kan få, er at vokse op i en families trygge rammer.
Sammen med nogle venner starter han SOS Børnebyerne og begynder opførelsen af den første børneby i Tyrol, Østrig. En ny standard er sat for, hvordan man hjælper forældreløse og sårbare børn.
 |
| Børnebyen i Imst |
1950’erne – Idéen vokser
I den første SOS Børneby i Imst bor der nu 40 børn. Idéen om, at forældreløse børn skal vokse op i familielignende omgivelser i børnebyer, har vist sig at være holdbar, og inden årtiet er omme, er der 20 SOS-børnebyer.
Og ikke bare i Østrig; I Tyskland, Frankrig og Italien har der også vist sig at være et stort behov for den slags hjælp.
Langsomt breder succesen sig til gavn for børnene.
1960’erne – Mere end Europa
I Sydkorea bliver der i løbet af 1960’erne bygget den første SOS Børneby udenfor Europa – nogle vil stadig huske ”riskornskampagnen”, der lagde det økonomiske fundament for børnebyen. Andre lande i Asien følger snart efter, heriblandt Indien, der i dag er det land med flest børnebyer – i alt 39.
Også i Latinamerika får man øjnene op for SOS Børnebyernes koncept, og SOS Børnebyerne starter i Ecuador 1964 – i øvrigt samme år, som organisationen formelt bliver stiftet i Danmark.
I dag findes SOS Børnebyerne i 133 lande.
 |
|
Pige fra SOS-børneby i Elfenbenskysten
Foto: Catherine Flore Ngo Biya |
1970’erne – Afrika på kortet
I 1971 bliver Elfenbenskysten det første afrikanske land, der bygger en SOS-børneby. I dag er der SOS-børnebyer fra Cape Town i syd til algeriske Draria i nord. Fra Freetown i vest til Somaliland i øst.
Det er også i 1970’erne, at de særlige SOS-børnebyer for tibetanske flygtningebørn i Indien bliver bygget.
Særligt uden for Europa mærker organisationen behovet for andre tiltag end ”kun” børnebyer, og efterhånden begynder vi også at rette fokus mod skoler, børnehaver, lægeklinikker og socialcentre, der kan løfte lokalsamfundene omkring børnebyerne.
1980’erne – et globalt, humanitært netværk
I 1986 dør SOS Børnebyernes stifter Hermann Gmeiner og efterlader sig en efterhånden verdensomspændende organisation. Hans arvtager bliver Helmut Kutin, der forøvrigt selv er opvokset i SOS-børnebyen i Imst, Østrig. Han har arbejdet i flere år i SOS Børnebyerne, bl.a. med ansvar for at opbygge organisationens arbejde i Asien.
SOS Børnebyerne vokser i årtiet som organisation og åbner bl.a. den første børneby i USA. SOS Børnebyerne bliver flere gange nævnt som kandidat til Nobels Fredspris.
 |
Piger fra SOS-børneby i Rusland
Foto: Katja Snozzi |
1990'erne: Behovet vokser
Med Sovjetunionens kollaps er der pludselig et stort behov for netop den type hjælp som SOS Børnebyerne kan yde – langsigtet hjælp med barnet i centrum.
SOS Børnebyerne udvider kraftigt arbejdet i hele regionen men særligt i Rusland, Polen, Rumænien og Bulgarien.
SOS Børnebyerne får en rådgivende rolle over for FN og begynder at blive en meget aktiv spiller i det politiske arbejde for at få børns rettigheder på dagsordenen.
2000-2009: Et nyt årtusinde med nye projekter
I 2002 modtager SOS Børnebyerne Conrad N. Hilton Humanitarian Prize,der er den højeste udmærkelse inden for humænitært arbejde. Pengene, der følger med prisen - en million dollars – bruges til at udvide arbejdet med hiv og aids i Afrika. Det er også i disse år, at arbejdet med at forebygge forældreløshed og hjælpe familier i krise udvides. Ved at satse på forebyggelse, når vi ud til endnu flere børn.
Juledagene i 2004 får stor betydning for de næste års arbejde for mange humanitære organisationer. Med tsunamien i Sydøstasien blev den største nødhjælpsindsats i SOS Børnebyernes historie iværksat med mere end 100 forskellige projekter i de berørte lande.