Spis lækkert med god samvittighed 

16/02/2012 

Kok og kogebogsforfatter Anh Le debuterer i sin egen tv-serie, hvor hun præsenterer danskere for den vietnamesiske madkultur. Hendes kogebog med lækre opskrifter støtter SOS Børnebyernes arbejde i Vietnam 

Dummy picture
Anh Les kogebog koster 299 kroner og hele beløbet går til SOS Børnebyerne arbejdet i Vietnam
Anh Les liv startede som bådflygtning fra Vietnam. I dag driver hun den populære vietnamesiske restaurant, ”Lê Lê - nhÀ hÀng”, i København, og på søndag får hun sit helt eget tv-program ”Spis Vietnam” på DR2.

Hvert år rejser Anh Le til Vietnam, hvor hun får inspiration til nye vietnamesiske retter og finder nye og spændende råvarer. I programmet inviterer hun danskerne med og præsenterer det lækre vietnamesiske køkken, hvor hun blandt andet vil eksperimentere med frøer, søheste og slangehjerter, men også traditionelle sunde og superlækre retter, som vi andre kan give os i kast med i et almindeligt dansk køkken.

 

 

Kogebog støtter forældreløse børn
Men det er ikke kun maden, som er vigtig for Anh Le. Hun har arbejdet med gadebørn i Saigon i Vietnam og været på besøg i en SOS-børneby, og hun er fast besluttet på, at den hjælp hun selv fik som barn og flygtning, skal tilbagebetales.

Derfor har Anh Le udgivet kogebogen ”LêLês gadekøkken” med egne og klassiske vietnamesiske opskrifter, små historier om livet som flygtning og flotte billeder. Beløbet, for hver bog der bliver solgt, går ubeskåret til SOS Børnebyernes arbejde med sårbare og forældreløse børn i børnebyen Ca Mau i Vietnam.

Fra gadekøkken til kejserkøkken
Det nye tv-program er i seks afsnit og her kan man opleve den vietnamesiske madkunst lige fra gadekøkken til kejserkøkken samt få et indblik i landets samfund og kultur.
”Spis Vietnam” sendes første gang på DR2 på søndag kl.21.00

Læs mere om programmet ”Spis Vietnam” her

Køb kogebogen ”LêLês gadekøkken” her

Se videoen, hvor Anh Le fortæller om sin kogebog

Læs vietnamesiske børns historier fra SOS-Børnebyerne

 

Udskriv siden Bookmark and Share