 |
|
En mor med sine børn i flygtningelejren Bahn |
En del af kampene i Elfenbenskysten foregik, mens mange børn var i skole, og derfor er flere hundrede flygtet uden deres forældre. Under nødhjælpsarbejdet vil medarbejdere fra SOS Børnebyerne identificere og registrere så mange børn som muligt og forsøge at genforene dem med deres familier. De uledsagede børn er ekstra udsatte, når mørket falder på i lejren, da der næsten ingen elektricitet er.
FN vurderer, at mere end 125.000 mennesker er flygtet fra Elfenbenskysten på grund af de seneste måneders uroligheder - de fleste af dem er kvinder og børn.
Stort behov for hjælp
Forholdene i flygtningelejrene er dårlige. Der er mangel på alt,og mange af børnene sulter.
”Mødre giver deres børn hvad som helst at spise for at få dem til at holde op med at græde,” siger en socialarbejder i flygtningelejren Bahn. Medarbejdere fra SOS Børnebyerne har for nylig besøgt Bahn for at få et overblik over situationen, og hvad der er størst behov for lige nu. Sammen med de liberianske myndigheder og andre NGO’er, vil de samle en nødhjælpskonvoj for at hjælpe de mange kvinder og børn.
Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde i Elfenbenskysten