Nyt, trygt liv for børn i Sierra Leone 

10/12/2008 En dansk finansieret børneby i byen Makeni giver 120 børn en kærlig opvækst. Til åbningen tidligere i år var deltagelse både fra Danmark og Sierra Leones regering

Her går 120 forældreløse og forladte børn fået deres nye hjem, de vokser op i den nye børneby i Makeni, Sierra Leone 

 

"Den første SOS-børneby i Østrig åbnede efter Anden Verdenskrig med familiehuset kaldet ”Fredens Hus”. Nu, ved at åbne en børneby i Makeni, der var så hårdt ramt under Sierra Leones borgerkrig, håber vi også at give lidt fred. Fredens børneby,” sagde SOS Børnebyernes internationale generalsekretær Richard Pichler blandt andet, da han deltog i åbningen af SOS-børnebyen i Makeni.

Hele byen var på benene den dag i oktober, hvor børnebyen åbnede. Og SOS Børnebyernes store arbejde blev helt særligt påskønnet og rost, da flere medlemmer af Sierra Leones regering, herunder præsidenten Ernest Bai Koroma deltog i åbningen.

Den danskfinancierede børneby har været i brug siden 2007, men blev først officielt indviet den 26. oktober. Børnebyen i Makeni er Sierra Leones tredje børneby, og tilknyttet til børnebyen er også en skole og en børnehave.  

Hjælp til nødens by
Makeni er om nogen Krigens by i Sierra Leone, for det var her oprørsstyrkerne holdt til, da orgerkrigen hærgede i Sierra Leone fra 1990’erne og indtil 2002. 50.000 mennesker blev dræbt i krigen, og over 2 millioner måtte flygte under kampene. Problemerne i landet er på grund af krigen stadig meget store.  

Næsten halvdelen af befolkningen når aldrig at fylde 46 år og hvert fjerde barn sulter. Næsten 60 pct. lever for under 1 USD om dagen, og mere en seks ud af ti kan ikke læse. Nøden er tydelig i Makeni, og behovet for at hjælpe de mange gadebørn, som har mistet deres forældre er stort. 

Mange lokale høvdinge deltog sammen med repræsentanter fra SOS Børnebyerne i åbningsceremonien (Richard Pichler tv.)

 

 

 

 

 

 

 

 



Stor indsats for uddannelse
Flere hundrede mennesker samledes omkring børnebyen på dagen for den officielle indvielse. Der har ikke været megen hjælp til Makeni tidligere, så derfor var glæden og opmærksomheden stor.

”SOS Børnebyerne giver en af de bedste uddannelser, der findes i landet. Jeg kan kun opfordre til, at både forældre og alle andre involverede vil gøre så meget de kan, for at støtte og opmuntre deres børn til at udnytte den mulighed og deres potentiale,” sagde præsident Ernest Bai Koroma blandt andet i sin tale.

Derudover talte han om, hvordan SOS Børnebyerne spiller en vigtig rolle med at hjælpe forældreløse og forladte børn. ”Jeg er af den stærke overbevisning, at SOS-Børnebyerne i Sierra Leone fysisk har demonstreret støtte og engagement for børn, som har mistet deres forældre under den 10 år lange borgerkrig.” 

Børnebyen har plads til 120 børn, og skolen og børnehaven har plads til henholdsvis 210 og 100 børn, og de mange børn deltog selvfølgelig i den officielle indvielse. Ved åbningen deltog også naboer, ansatte og andre officielle gæster.

En af SOS-børnebyens mødre med to tvillinge-piger, der betuttede så på festighederne. Man venter som regel en tid med indvielsen, så børnene er faldet til, før deres hjem får så mange gæster som til en officiel åbning.

 

 

 

 

 

 

 

 


Et håb for fremtiden
De mange gæster festede og dansede – blandt andet de lokale høvdinge, som deltog for at vise lokalsamfundet velvilje og glæde over børnebyen. Mange af børnene i børnebyen er på den ene eller anden måde ofre for den lange borgerkrig og dens efterveer. Men på trods af krigens tydelige spor i Makeni, findes der er et håb for fremtiden. I forbindelse med den nye børneby i Makeni bliver der også iværksat et familieprogram, som skal hjælpe mange af de udsatte og sårbare familier i området.

”Det her stykke land, hvor vi nu står, blev tidligere opfattet som uegnet til beboelse. Og se nu, hvordan det er lykkedes at skabe et sikkert hjem for 120 børn fra området, der har mistet deres forældre,” sagde SOS Børnebyernes nationaldirektør Olantungie Woode, som også roste børnebyens SOS-mødre.

I sin tale gav Mr. Woode også sin varme tak til SOS-Danmark, som med lidt hjælp fra SOS-Schweiz, har gjort den nye børneby muligt.

Sierra Leone er i dag inde i en relativ god udvikling og afholdt i 2007 præsidentvalg uden nævneværdige komplikationer.

Udskriv siden Bookmark and Share